TNT

Kan TNT være din næste foretrukne samarbejdspartner?

Pakke.dk har i mange år gjort en dyd af at hjælpe vores kunder, med at få de mest effektive fragtløsninger på markedet. Vi har alle dage været uvildige – og vil altid være det. Det sikrer at du som kunde, altid kan være sikker på at du får den rette vejledning.

TNT priser

Som virksomhed i Danmark kan det mange gange være svært, at gennemskue hvilke samarbejdspartnere man skal arbejde med. Der er mange forskellige aftaler der skal holdes styr på, og det kan ofte være svært at finde ud af om man har den bedste løsning.

TNT kan i mange tilfælde være et godt bud på en stabil samarbejdspartner. Det er et firma med mange års erfaring, der har meget stærke kompetencer indenfor såvel indenrigs som udenrigs fragt. Derudover tilbyder de også mange forskellige løsninger under samme tag, hvilket betyder at du kan få en løsning du kan bruge i mange år frem – selvom din virksomheds behov ændrer sig.

Passer TNT til din virksomheds behov?

Det vores kunder typisk altid spørger os om er, hvor de får den bedste pris. Men pris er ikke nødvendigvis altafgørende når det kommer til fragt. Spørg dig selv om det er værd at spare 3 kroner i forsendelse, hvis pakken ankommer én dag senere? Ikke nødvendigvis. Dine kunder vil med garanti sætte mere pris på at få deres levering hurtigere, end på at spare et par håndører.

Det første vi altid gennemgår med virksomheder der kontakter os er, hvad deres behov er. Skal de have daglige forsendelser? Ugentlige? Er der tale om stykgods, varer i forskellige dimensioner, køl eller frys? Kort fortalt kan der være mange ting du skal holde styr på, for at sikre dig at du får den rigtige løsning – før du begynder at tale pris. Hvis du gerne vil vide om TNT kan servicere din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os, hvorefter vi tager en snak om hvad du har brug for.

Er det dyrere for mig at vælge TNT?

Som udgangspunkt behøver det ikke være dyrere for dig at vælge TNT, end hvis du bruger ethvert andet fragtfirma. På nogle punkter er TNT billigere, og på andre punkter vil TNT være dyrere. Nøjagtigt ligesom hos alle andre leverandører.

Dog er det værd at huske på, at du altid kan bruge vores beregner på at undersøge priser og betingelser for dine leveringer. Uanset om du regelmæssigt sender de samme former for forsendelser, eller om du har brug for en pris fra gang til gang, kan du benytte vores hjemmeside for at sammenligne priser, fra bl.a. TNT sammen med masser af andre leverandører.

Én af fordelene ved at vælge TNT – som også kan gøre det en smule billigere er, at TNT er ét af de største fagt- og kurerfirmaer i Danmark. Det betyder at de har regelmæssige ruter rundt omkring i hele landet, hvilket kan være med til at du sparer en del penge. I stedet for at du bruger et mindre fragtfirma, der kun skal fragte lige netop din pakke til modtageren, har TNT med stor sandsynlighed allerede en bil på vej i den retning.

Det betyder også at du kommer ind i en virksomhed, hvor der er styr på tingene. Det kan potentielt set redde dig fra mange problemer og hovedpiner – og ikke mindst forsinkelser. Forsinkelser er nogle af de ting der kan komme til at koste dig dyrt i den sidste ende.

Hvorfor vælge TNT?

TNT er leveringsdygtige på mange parametre. Det betyder at du er sikret, hvis der skulle opstå et behov for særlige leverancer. Her får du mulighed for at fragte via både bil, fly og båd. Der er altså tale om en fragtaftale der kan vokse og udvikle sig sammen med din virksomhed, uden at du behøver skifte leverandør.

En anden fordel ved TNT er at de har over 70 års erfaring. Det betyder at der ikke er meget der kan komme bag på dem, både i forhold til forsinkelser, helligdage, told – og alle de andre ting der kan følge med en fragtaftale. Mange af de kunder der kontakter os, fordi de har problemer med deres fragtservice, har typisk haft problemer med international fragt. I størstedelen af tilfældene har det været på grund af at en pakke har været fanget i tolden, leveret tilbage, eller på anden vis oplevet problemer undervejs.

Forsinkelser kan være dyrere end prisstigninger

Lige netop denne type situationer kan koste dig og din virksomhed dyrt. Hvis en vigtig forsendelse til en kunde bliver tabt eller forsinket, kan det i mange tilfælde koste dig kundeforholdet. Det samme gør sig gældende hvis din kunde har en ubehagelig oplevelse med fragtmanden, idet dine kunder ofte ser dem som en forlænget del af din virksomhed.

Hvis man ser det på denne måde, kan man altså ofte spare penge på lang sigt, ved at vælge en leverandør hvor der er styr på sagerne. Det kan du typisk være sikker på med TNT. Men det betyder naturligvis ikke, at du bare skal acceptere den første pris du får. Hos pakke.dk hjælper vi hver dag adskillige virksomheder med at indhente de bedste priser på deres fragtløsninger. Vi har gjort det nemt for dig at sammenligne priser ved at bruge vores online beregner, men vi er også altid til rådighed, hvis du har brug for særaftaler.

Har du brug for en skræddersyet løsning hos TNT?

Mange af de kunder vi hjælper, har kontaktet os for at få en længerevarende aftale med nogle af de fragtfirmaer vi henviser til. Grundet vores store netværk, har vi i mange tilfælde kunnet skaffe bedre priser end man har kunne gøre hvis man blot kontaktede virksomheden selv. Derudover har vi også kunnet hjælpe med at afdække vores kunder behov korrekt, så man ikke ender med at købe en løsning der er for stor til virksomhedens behov.